Befrielsesdagene i Slagelse


På Sorø Amtstidendes forside den 4. maj 1945, hvor avisen endnu var censureret af tyskerne, var overskriften, at krigen hurtigt nærmere sig Danmarks grænser. Men om aftenen kom meddelelsen i radioen om, at tyskerne havde kapituleret i bl.a. Danmark. Den første frie avis efter besættelsen var derfor fuld af beskrivelser af begivenhederne aftenen før.

 

I minutterne efter kapitulationsbudskabet strømmede slagelseanerne ud på gaderne, og udfoldede en flere år indestængt livsglæde. Dannebrog gik kortvarigt til tops i skumringen, men blev hurtigt taget ned igen inden mørkets frembrud. I stedet blev mørklægningsgardinerne flået ned og der blev sat levende lys i vinduerne, og folk lykønskede hinanden, både kendte og ukendte samtidig med at der blev sunget fædrelandssange. Frihedskæmperne dukkede frem med geværer, stålhjelme og armbind og blev hyldet, men havde i øvrigt travlt med at komme til de aftalte mødesteder. Nu blev det synligt hvem disse frihedskæmpere var, og de blev alle mødt med sympati og beundring. På Slotsgade overværede avisens journalist, hvordan frihedskæmperne stillede op og hentede deres våben, hvorefter en tusindtallig skare fulgte dem til politistationen, hvor de indtog deres poster. De første politibetjente, der havde levet skjult siden 19. september 1944, dukkede også op og kunne igen gå ind på deres arbejdsplads. Efterhånden sivede folkemængden til byens centrum, hvor der blev holdt en improviseret gudstjeneste i en propfuld Sct. Mikkels kirke. Herefter gik folk langsomt og højtidsstemte hver til sit for at fejre befrielsen hjemme på hver sin måde.


Befrielsen 4. maj 1945 på Nytorv i Slagelse

Befrielsen 4. maj 1945 på Nytorv i Slagelse

Ved 21.30-tiden midt i fejringen af befrielsen oplevede slagelseanerne en sidste dramatisk episode på Gammel Torv. Alle biler, der hidtil havde passeret torvet, var blevet hilst med hurraråb og bifald, da der var tale om frihedsbevægelsens folk. Men pludselig kom fra Slotsgade en bil med tyske officerer og soldater. Da folk så, hvem der sad i bilen, omringede de bilen, der næsten ikke kunne komme nogen vegne. Pludselig lød der et skud fra bilen og derpå flere i hurtig rækkefølge. Folk styrtede til side, og der opstod voldsom tumult, hvor flere blev trampet ned eller fik et chok. De tre værst medtagne blev hjulpet til Hotel Postgården, hvor de blev hjulpet af en læge. Ingen kom alvorligt til skade. Senere på aftenen oplyste borgmester Melgaard, at han havde hørt om episoden på vej fra politistationen til borgmesterkontoret i Bjergbygade, og han havde straks ringet til kasernen for at protestere mod det skete. På kasernen havde man imidlertid oplyst, at der ikke var nogen tyske soldater i Slagelse. Byen sidste tyske kommandant, Hauptmann Reich, havde forladt byen sammen med sine folk. Den nye tyske øverstkommanderende var en stabslæge, der skulle tage sig af de mange sårede på kasernens lazaret, og han havde oplyst, at der sikkert var tale om tyske soldater, der havde skudt af glæde over, at krigen nu var sluttet.


Frihedskæmpere ved politistationen - Theilmann

Lørdag den 5. maj fortsatte fejringen af befrielsen. Hverken forretninger eller kontorer åbnede, og byen blev smykket med dannebrogsflag og flag fra de andre nordiske lande samt England, USA og Sovjetunionen. Men ellers stod dagen i frihedsbevægelsens tegn. Avisen beskriver hvordan, der blev foretaget arrestationer i stort tal af borgere, mænd og kvinder, som var mistænkt for at have arbejdet for tyskerne. Hver gang en arrestant måtte gå op ad Ting- og arresthusets trappe lød der råb fulde af foragt fra de mange tilskuere. Menneskemængden omkring politistationen var så tæt, at frihedsbevægelsens biler havde svært ved at komme igennem. Avisen nævner, at der blandt de anholdte var personer som alle og enhver i byen i flere år havde mistænkt for at samarbejde med tyskerne samt bagmænd for de arrestationer, som Gestapo gennemførte med mellemrum i byen.

 

5. maj vendte også flere og flere af Slagelses politibetjente tilbage fra diverse skjul, og de blev hilst med stærke hurraråb, som avisen formulerede det[i].

 

Hvor der den 5. maj var stor fokus på frihedsbevægelsens aktioner og arrestationer, var fokus den 6. maj på englændernes ankomst. Generelt blev Danmark befriet uden større kamphandlinger og uden større allierede styrker, bortset fra på Bornholm. Englænderne rådede kun over få styrker til opgaven og koncentrerede deres opmærksomhed om få vigtige strategiske steder, bl.a. ved Storebæltsoverfarten.

 

Det betød, at den første engelske styrke i Slagelse, der ankom den 6. maj ved 15-tiden i Bredegade, kun bestod af fem køretøjer. I de fem køretøjer var ca. 15 medlemmer af den engelske informationstjeneste på vej til København med en vigtig meddelelse. Men slagelseanernes glæde var ikke mindre af den grund. Pressens beskrivelser er yderst detaljerede, positive og følelsesladede, da ”de solbrændte, smilende englændere” ankom. Alle ville trykke ”de brave englændere” i hånden, og englænderne ”sad frit beskuelige, iført de kække baskerhuer og ivrigt vinkende”. Ved Klingeberg steg en kaptajn ud for at skridte fronten af ved de opstillede frihedskæmpere, men straks kom en anden kaptajn farende og forklarede, at man ikke havde tid til at hilse på partisaner, og herefter kørte kolonnen hurtigt videre ad Sorøvej.

 

Ved 21.30-tiden kom den næste engelske kolonne bestående af syv køretøjer, men denne kolonne havde også travlt og kørte gennem byen uden at standse. Først ved 23-tiden blev der lejlighed til at hilse rigtigt på englænderne. Her ankom en ny kolonne, og de slog sig ned på Hotel Postgården for natten. Der blev sunget ”Tipperary” og englænderne måtte skrive autografer på flag, servietter, i lommebøger og alt, hvad der overhovedet kunne skrives på. ”Ingen fik lov til at beholde deres Hovedbeklædning på, alle Postgårdens damer synes åbenbart at det var noget så yndigt at få lov til at gå rundt med dem på”, noterer pressen. Styrken, der overnattede på Postgården, bestod af tre officerer fra Royal Air Force, fem britiske og en amerikansk kriskorrespondent samt ti mekanikere og en chauffør, og de kom for at rapportere og fotografere de egentlige troppers ankomst til Danmark.

 

6. maj om aftenen var også dagen, hvor slagelseanerne på Nytorv brændte deres mørklægningsgardiner af. Efter afbrændingen holdt borgmester Melgaard tale, hvori han takkede borgerne for at have udvist ro og værdighed under besættelsen. Han takkede ligeledes frihedskæmperne, der havde brugt tid og i nogle tilfælde også ofret livet på den sag, de troede på. Den åndelige mørklægning var slut, og han sluttede med at opfordre befolkningen til at bevare roen og værdigheden også under de mange besværligheder, der fortsat vil komme.


Borgmester Vilhelm Melgaard på Østre Skole - Alstrup

Endelig den 7. maj kom de første regulære engelske kampstyrker til Slagelse. Der var gået rygter om, at 2.000 englændere var på vej, og dem ventede slagelseanerne på hele formiddagen. Ventetiden blev fordrevet med at modtage endnu flere hjemvendte politibetjente samt ikke mindst at betragte de tusindvis af tyske soldater, der marcherede mod Korsør. Ved 11.30-tiden kom englænderne, dog ikke 2.000, men ca. 30 panserkøretøjer, der blev smykket med blomster.


Englændernes ankomst til Slagelse 7. maj - Alstrup

Da englænderne havde passeret kom en stor tysk troppestyrke ind i byen fra København, og der opstod nu en sangerkrig mellem dem og slagelseanerne. Tyskerne sang soldatersange, mens højttalerne spillede danske fædrelandssange, som folk sang med på af fuld kraft. Da general Napoleon blev spillet sang slagelseanerne den nye tekst til denne sang: ”Og general Montgomery er i Danmark i dag, i Danmark i dag. Han jager tysken ud, han jager tysken ud på Jylland, Fyn og Sjælland”. Nogle af tyskerne forstod formentlig meningen med sangen og reagerede vidt forskelligt. Nogle viste stenhårde miner, andre smilede svagt, mange måbede og en enkelt græd. Stor var jublen også, da politiet standsede en tysk soldat på en damecykel, og fratog ham den.

 

Ved 18-tiden kom der endnu en kolonne englændere og ved 20-tiden passerede på jernbanestationen et helt tog fuld af engelske soldater.

 

Langsomt vendte hverdagen tilbage, men den 9. maj fik slagelseanerne på stationen lejlighed til at hilse på 600 mand fra den danske brigade i Sverige, som passerede byen i tog. Også her er pressens beskrivelse positiv og fuld af begejstring:…”da Toget med de 600 solbrunede, veltrænede danske Montgomery-soldater rullede ind på Perronen, rungede Hurraråbene, der viftedes med Lommetørklæder…..”. Pårørende til lokale medlemmer af brigaden blev råbt op, og fik lejlighed til en kort samtale med deres familiemedlem inden toget kørte videre til Sønderjylland for at deltage i bevogtningen af den dansk-tyske grænse. På toget var med kridt skrevet ”Stockholm-København-Berlin” efterfulgt af ordet ”Hævn”. Ud på aftenen passerede endnu et tog med soldater fra den danske brigade, og den store hyldest gentog sig.


[i] Sorø Amtstidende 5. Maj 1945. Vestsjællands Social-Demokrat 5. Maj 1945. Christian Madsen: Gamle Slagelse-billeder, bind I, side 135-137 (1982)

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes